Meet the Viggos: Michael Holmsteen
Michael er ikke bare en af de mange dygtige vognmænd, vi har ombord i Viggo - han var faktisk en af de første, der blev aktiv på vores platform og kom ud at køre i sin Tesla Model 3. Som tidligere Falckredder og ambassadechauffør har Michael godt styr på, hvad service er. Michael er morgenmenneske, og han står op hver dag kl 4.45 og kører ud og leder efter de første par kunder. Han synes, at det er den bedste start på dagen at stå tidligt op - og ved middagstid kører han så et sted hen og får opladet sin Tesla mens han spiser frokost. Som regel er hans bil helt opladet, når han er færdig med at spise, og så tager han ud og får lidt eftermiddagsarbejde kørt ind. Hver anden dag har han en lang dag, hvor han får eftermiddagsmylderet med. Hver anden eftermiddag er han dog fornuftig og stopper tidligt for at tage hen og træne, så han holder sig i form.
Service
Michael synes at taxibranchen lidt har glemt, hvad service er - og som han siger, synes han det er fedt at finde nogle af de gamle dyder frem igen. Og det er han ikke den eneste, der synes - for når han åbner dørene, byder velkommen, hjælper med bagagen eller bare fornemmer hvor hans kunde er, får han ofte positive tilbagemeldinger.
“Taxibranchen er et servicefag, og så skal man yde den service som kunden fortjener og har krav på, synes jeg. Overraskelsen er jo desværre stor, når de ser hvilken service de egentlig kan få.”
For ham er det også noget, der giver ham energi den anden vej - når man smiler, får man som oftest et smil tilbage, og det er det, han godt kan lide ved at køre. Den menneskelige kontakt og det at møde nye mennesker hver dag er noget af det, han er gladest ved omkring sin hverdag.
Køreglæden ved at køre elbil
Når en ny kunde sætter sig ind i Michaels Tesla 3 får han ofte spørgsmål omkring, hvordan bilen virker, og hvordan det nu er det fungerer med elbiler helt generelt. Folk er også ofte fascinerede af den store skærm på Teslaen, så Michael har brugt mange timer på at fortælle om batterier, opladning, kørsel og alle mulige andre elementer omkring elbilerne. Men udover at kunderne er interesserede, er det også et godt arbejdsmiljø for en chauffør at køre en Tesla. Selv kombineret med en almindelig bil med automatgear er det en mere glidende fornemmelse at køre en elbil, fordi man ikke har de samme ryk i bilen - og det sparer en del energi.
Firstmover på den grønne bølge
Michaels primære grund til at køre for Viggo er, at han får en mulighed for at være med på den grønne bølge - han synes det er fedt at kunne være en del af at gøre noget anderledes end det, der er blevet gjort før. Og så er han også glad for at kunne give de mennesker, der kører meget med taxi, et bedre alternativ.
Faktaboks
Hos Viggo har vi over 80 chauffører - og i Meet the Viggos kan du læse lidt om, hvem nogle af dem er. I Viggo flåden har vi flere forskellige slags elbiler - lige nu tæller vores flåde en del Teslaer og Jaguarer, men også et par af mærkerne Hyundai og Kia.
Recent blog posts
Join the ride!
#viggotogether towards an electric future